Kong Harald fik en pacemaker: Det skal der ske nu
Det norske kongehuset oplyste mandag i sidste uge, at kong Harald fortsat havde lav puls og derfor havde brug for en permanent pacemaker efter at have døjet med en infektion, han pådrog sig under en rejse til Malaysia.
En pacemaker bruges, når hjertet slår for langsomt, eller hvis det stopper.
Det sender små elektriske stød til hjertet og får det til at slå.
Den overvåger hele tiden hjertet og kommer kun i spil, når det er nødvendigt.
Ingen fugt
Kongen får tæt opfølgning i den nærmest fremtid, forsikrede kongens livlæge Bjørn Bendz under et pressemøde efter operationen tirsdag eftermiddag.
– Personer, der har fået indsat en pacemaker, må ikke have fugt på såret. Så der bliver ikke padlet i Oslofjorden de næste to uger, sagde han ifølge VG.
Livlægen forsikrer: Kongen er i gode hænder
Bendz forklarede, at kongen nu skal mobiliseres, og træne for at komme ud af sengen.
– Han vil øve sig i at gå igen og sådan noget. Det har han gjort i lang tid. Så er der opfølgning af pacemakeren, at såret heler og computeren virker som den skal, og det gør den næsten altid, forsikrede han.
Dronning Sonja besøgte tirsdag eftermiddag kongen på Rikshospitalet.
Kong Haralds øvrige familie har besøgt ham hyppigt siden hans indlæggelse.