Har du også undret dig? Det arbejder Helle Thorning-Schmidt med
Helle Thorning-Schmidt er tidligere statsminister, forfatter og foredragsholder.
Det er dog de færreste, der ved, hvad Helle Thorning-Schmidt egentlig arbejder med til daglig. I 2019 trådte Helle Thorning-Schmidt af på posten som direktør i Red Barnet, og sidenhen har man ikke hørt meget til Helle Thorning-Schmidts arbejdsliv.
I podcasten "Mads og A-holdet" løfter Helle Thorning-Schmidt sløret for, hvad hun laver til dagligt, når hun ikke er at finde på den røde løber.
– Jeg laver mange forskellige ting. Jeg har en portefølje af mange forskellige bestyrelsesposter rundt omkring i verden, blandt andet i USA, Danmark og Storbritannien, siger den tidligere statsminister i "Mads og A-holdet", som kan findes på streamingtjenesten Podimo.
– Jeg laver Metas, som før var kendt som Facebook, oversight (tilsyn, red.). De har et uafhængigt nævn, som jeg er en del af, fortæller Helle Thorning-Schmidt i programmet, hvor hun forklarer, at de i nævnet beslutter om, hvorvidt et opslag på Instagram eller Facebook skal fjernes eller beholdes.