Betyder meget for begge prinsesser: Josephine og Isabella har noget helt særligt til fælles
Prinsesse Josephine på 13 år er begyndt at spille fodbold i klubben HIK, Hellerup Idrætsklub, i det nordlige København, og også storesøster prinsesse Isabella, 16 år, har gennem årene haft sin gang i klubben, der både byder på fodbold, håndbold og tennis.
Prinsesse Isabella har længe spillet tennis i klubben, som naturligvis har en særlig plads i hendes og lillesøster Josephines bevidsthed.
HIK er en traditionsrig klub i Hellerup, og også mange af Josephine og Isabellas venner fra skole kommer i klubben, hvor prins Christian i øvrigt har spillet fodbold.
Gang i Isabella og Josephine
Både Josephine og Isabella er ligesom resten af kongefamilien fysisk aktive typer, der er glade for sport og motion.
Hvis dagsformen er til det, vil begge prinsesser deltage i Royal Run den 20. maj.
Såfremt alt er nogenlunde, som det plejer med hensyn til Isabella og Josephine til Royal Run, så løber de familieløbet om formiddagen med start i Nyhavn og målområde ved Amalienborg.