Christian Degn udfordret: Nu forstår jeg pludselig godt andre forældre
Christian Degn elsker at være far til sønnen Vagn, men rollen som forælder byder også på udfordringer.
Det fandt tv-værten og kæresten Trine ud af, da de for nyligt var på en stor rejse til Vietnam med deres lille søn på et år og ni måneder.
- Det var den første store tur med Vagn. Og det lærer man også noget af, erkendte Christian Degn, da BILLED-BLADET mødte ham til TVPRISEN 2024.
Christian Degn og kæresten fandt i den grad ud af, at der er stor forskel på at rejse alene som et par og at rejse med et lille barn.
- Jeg forstår pludselig godt forældre, som synes, at det måske bare er fedt at tage i Lalandia med bedsteforældrene, lød det med et grin fra TV 2-værten, som tilføjede:
- For hold da op, der er meget at holde styr på og med en lang flyrejse og alt muligt. Men vi skulle besøge nogle nære venner, så det var det hele værd.