Judy Gringer: Var tiltrukket af en særlig type mænd
Mange mænd har delt bord og seng med Judy Gringer. Også berømte, og den berømteste af dem alle var Dirch Passer, som hun boede sammen med i fem år.
Ældre læsere vil huske hende som en fremtrædende skuespiller i dansk film og revy op gennem 60'erne og 70'erne, og nu har hun fået sit liv beskrevet i Jacob Wendt Jensens biografi "Judy Gringer - en sexbombes bekendelser", der udkom fornylig.
- Jeg er 83 år, menneske! Er det virkelig så mange mænd?, udbryder hun om rækken af forhold, der foruden Dirch Passer blandt andre omfatter Preben Kaas, Morten Grunwald og filminstruktør Knud Leif Thomsen med hvem, hun fik en datter.
– Meget få parforhold varer hele livet, og i mit tilfælde ville det være umuligt. Jeg skal videre. Det er min nysgerrighed. Andre mennesker, andre mænd, andre situationer. Livet, kort sagt, ler hun og tilføjer:
– Alle mennesker er jo forskellige, også mænd. Men mænd er da dejlige, når de er dejlige. Og så har jeg altid haft en svaghed for dem, der er lidt skæve. Anderledes. Dem er jeg meget tiltrukket af.
Læs stort interview med Judy Gringer i BILLED-BLADET, der kan købes fra torsdag den 4. april.