Nu er June Belli forenet med sin store kærlighed
Det var en knust June Belli, der 14. juni 2023 tog endelig afsked med sit livs store kærlighed.
Ved Brøndbyvester kirke sørgede hun for, at hendes Peter fik den afsked, han havde ønsket, og June stod tappert ved hans kiste.
Præcis som hun i deres 58 år sammen altid var lige ved siden af sin elskede.
Både June og Peter Belli vidste godt, at hans tid var kommet.
Derfor havde Peter selv skrevet manuskriptet til sin begravelse. Og June sørgede for, at alt blev holdt til punkt og prikke, og at Peter Belli fik den smukkeste begravelse.
Inge June uden Peter
Selvom Peter Belli var kendt som ”Ulven Peter” og vogtede over sin June, så vogtede hun i lige så høj grad over ham til den dag, han lukkede sine øjne 79 år gammel.
De var hinandens et og alt. Ingen Peter uden June, ingen June uden Peter.
Og ingen tvivl om, at det har været svært at være June Belli uden Peter.
Hendes død er kommet som et chok for de fleste. Modsat Peter Belli har der ikke officielt være kendskab til nogen sygdom.
Efterlader sig børn og børnebørn
Onsdag 20. marts gik June Belli bort 75 år gammel og bliver nu forenet med sit et og alt for evigt.
"Familien udtaler "Der er med stor sorg vi må meddele, at vores elskede mor, mami og svigermor, June Belli er gået bort. June sov stille ind derhjemme onsdag d.20. marts 2024".
Familien ønsker ro til at bearbejde deres store tab", lyder det i en pressemeddelelse fra pladeselskabet Target Group.
Hun efterlader sig tre børn og syv børnebørn.
Den ældste søn Chano, der sammen med sin kone Heidi har børnene, Cecilie og Noah, sin yngste søn Michel, der sammen med sin kone Trine har de tre børn, Louis, Tilde og Carlo, samt datteren Natasja og hendes søn Kevin og datteren Anna.
Her fejrer familien Peter Bellis 70 års fødselsdag. Fra venstre Trine, Michel, June, Peter, Kevin, Natasja, Heidi, Chano, og forrest Carlo Tilde - og siddende Louis, Noah og Cecilie.