Læs også
Har Søren Le Schmidt mon lavet flere nye kjoler til dronning Mary? Designeren giver kryptisk svar
Dronning Anne-Marie ældste barnebarn, prinsesse Maria-Olympia, har gennem flere år arbejdet som model, og i disse uger kan man opleve den 27-årige prinsesse på forsiden af modemagasinet ELLE.
Inde i bladet er der yderligere en lang række billeder af Maria-Olympia, der poserer i modetøj. Flot makeup har hun også fået lagt i forbindelse med fotoshootet, og det er en dansker, der har været så heldig at få lov at sminke den græske prinsesse, der er datter af kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal.
Det er nemlig Nikoline Le Schmidt, der har lagt makeup på den billedskønne Maria-Olympia.
Som efternavnet afslører, er makeupartist Nikoline Le Schmidt gift med designer Søren Le Schmidt, som hun også har tvillingerne Mio og Marlon sammen med.