Maria Fantino er nabo til Simon Kvamm: Det er virkelig hyggeligt
Under "X Factor" bruger dommerne, deltagerne og værten en masse tid sammen, når de forbereder et liveshow uge efter uge.
Dommeren Simon Kvamm og "X Factor"-værten Maria Fantino bruger dog lidt mere tid sammen under programmet, da de er blevet naboer.
De to "X Factor"-stjerner deler nemlig skurvogn, hvor de kan slappe af, når de ikke går til generalprøver eller forbereder showet.
- Simon han er lige ved siden af, så sidste fredag der bankede jeg også lige på, og vi fik diskuteret - ham, Helene, jeg, mine veninder og nogle fra Simons hold - om der skulle rosiner i bagværk. Og det er jo sådan nogle smukke samtaler, man kan have med hinanden, når man deler vogn, fortæller Maria Fantino til HER&NU.
- Jeg synes, det er virkelig hyggeligt, at man lige har nogle ved siden af, afslutter Maria Fantino til HER&NU, hvor hun fortæller, at hun nyder naboskabet med "HUGORM"-forsangeren.
Du kan se "X Factor" hver fredag klokken 20.00 på TV 2 eller TV 2 PLAY.