28. mar. 2024
Af Karina Didriksen

Rasmus Seebach sender skjult kærlighedserklæring til kæresten

Rasmus Seebach og kæresten Julie.
Rasmus Seebach og kæresten Julie.
Foto: Martin Høien
Sangeren Rasmus Seebach afslører, at musicalen ”Askepot” gemmer på en romantisk gestus til kæresten.

Rasmus Seebach har skrevet alle sangene til den eventyrlige forestilling ”Askepot – The Musical” i Tivoli.

Den 43-årige popstjerne er også selv lidt af en romantiker.

- Jeg er måske ikke en, som i det daglige går og er totalt pladderromantisk, men dybt inde i mit hjerte er jeg ret romantisk, indrømmede Rasmus Seebach til premieren på ”Askepot”.

Her afslørede sangeren også, at musicalen faktisk gemmer på en romantisk gestus til kæresten.

- Jeg elsker at skrive kærlighedssange, og sangen ”Brand New Evergreen” i ”Askepot” er en kærlighedserklæring til Julie, lød det med et smil fra Rasmus Seebach.

Sammen med kæresten Julie Teglhus har han to sønner, Holger på syv år og Helmuth, der fylder tre år til juli. Til juli venter parret en lille pige.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-03-08/_mho6408_0.jpg
Rasmus Seebachs kæreste Julie Teglhus var også klar med kys og kram.
Foto: Martin Høien

Læs mere om: