Nye interessante oplysninger fra udenlandsk hof: Sygdomsramt kong Charles involveret i store planer
Ifølge nyhedsbureauet Reuters og flere store japanske medier er den japanske regering ved at planlægge et statsbesøg i England sidst i juni med deltagelse af kejser Naruhito og kejserinde Masako. Det udtaler en kilde tilknyttet det japanske hof.
Kongen som vært
Statsbesøget kommer til at vare omkring en uge og blandt andet indeholde en velkomstceremoni på Buckingham Palace og en statsbanket med kong Charles som vært.
Derudover ses der lige nu også på muligheden for et besøg på University of Oxford, hvor kejserparret begge har studeret.
Tager hensyn
Ifølge medierne fortsætter planlægningen af det fornemme besøg på trods af og med hensynstagen til kong Charles' kræftsygdom.
Oprindelig skulle besøget have fundet sted i 2020 som kejserens første officielle udenlandsbesøg efter at have overtaget tronen i 2019, men det blev dengang udskudt på grund af pandemien.
Har været i England
Kejserparret kom til gengæld til England i september 2022, da de deltog i dronning Elizabeths begravelse.
Statsbesøget i England bliver kejserparrets første officielle udenlandsbesøg siden de i juni 2023 besøgte Indonesien.
Kong Charles blev tidligere på året opereret som følge af en godartet prostata, men kort efter kom det frem, at kongen er blevet diagnosticeret med kræft.
Senest deltog den 75-årige monark søndag i en påskegudstjeneste i St. Georges Chapel i Windsor.