Hun spiller stuepigen Lily i Badehotellet: Derfor var hun så nervøs
Hannah Gass Sibbesen var en ud af mere end 400 piger, som var til casting, da ”Badehotellet” søgte nye stuepiger til hotellet.
Her var den 23-årige skuespiller så heldig, at hun landede rollen som stuepigen Lily.
Nu sætter Hannah Gass Sibbesen ord på, hvordan det var at spille rollen – og det var ikke uden nerver.
- Det er min debut på skærmen, selvfølgelig har jeg været nervøs, erkendte Hannah Gass Sibbesen, da BILLED-BLADET mødte hende til gallapremieren på ”Badehotellet”, og tilføjede med et smil:
- Men jeg er vokset med opgaven, og det har været skønt. Jeg har tidligere spillet noget teater før og har gået på et talentakademi i Aalborg.
Har det fedt sammen
Hannah Gass Sibbesen har været glad for at spille den usikre og generte Lily.
- Lily er meget i sine følelsers vold, så det handlede om at finde ud af, hvor det kommer fra, forklarede skuespilleren.
Hun nød også samarbejdet med kollegaen Kamille Wenneberg, som spiller stuepigen Trine.
- Vi kendte ikke hinanden, før vi mødtes til en af de sidste castinger, men vi har haft det fedt sammen, siger Hannah Gass Sibbesen med et smil og tilføjer:
- Det er sjovt, at vores personlige historier passer ret godt sammen.
Her ses Kamille Wenneberg og Hannah Gass Sibbesen til gallapremieren.