Detalje fra Peter Bellis begravelse gik igen: Junes utraditionelle kiste var pyntet med røde roser
Det er under et år siden, at June Belli stod over den sorte kiste og sagde farvel til sit livs kærlighed.
Torsdag eftermiddag tog Belli-familien igen afsked i Brøndbyvester Kirke. Denne gang med June Belli, som sov stille ind den 20. marts.
Det blev en smuk begravelse, hvor flere detaljer fra Peter Bellis begravelse gik igen. Det stod blandt andet klart, da kisten blev båret ud.
Ligesom ved Peter Bellis begravelse var kisten sort og pyntet med en stor bårebuket af dybrøde roser.
Peter og June Belli delte livet sammen i 56 år, hvor de fik børnene Michel, Chano og Natasja. Det sluttede, da Peter Belli gik bort den 8. juni, kort før sin 80-års fødselsdag.
I marts kunne familien meddele, at June Belli var død, 75 år gammel. Hun sov stille ind derhjemme.
Peter og June Belli ligger nu begravet sammen på Brøndbyvester Ny kirkegård. På gravstenen står der ‘Elsket af mange’.