5. apr. 2024
Af Marianne Singer

Prinsesse Benediktes ni-årige barnebarn går helt nye veje: Hun elsker det!

Prinsesse Benedikte med sine to børnebørn, Konstantin, og Louisa, i Bad Berleburg i sommeren 2022. 
Prinsesse Benedikte med sine to børnebørn, Konstantin, og Louisa, i Bad Berleburg i sommeren 2022.
Foto: Hanne Juul
Prinsesse Benediktes barnebarn, Louisa, 9, der er datter af prinsesse Nathalie, har fået en ny hobby.

Prinsesse Benediktes yngste datter, prinsesse Nathalie, er stolt mor til to børn, Louisa, der netop er fyldt ni år, og Konstantin på 13 år.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-05/_han9908.jpg
Prinsesse Benedikte med sine to børnebørn Konstantin og Louise i juli 2022 ved skyttefesten i Bad Berlerburg.
Foto: Hanne Juul

I et stort interview med BILLED-BLADET fortæller prinsesse Nathalie, at Louisa på det seneste har skiftet interesse fra ridning, som hun selv dyrker på højt plan, til fodbold.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-05/prinsesse-nathalie-pressefotograf-mikael-rieck_20-1.jpg
Prinsesse Benedikte kom tilfældigvis lige forbi, mens prinsesse Nathalie blev interviewet i Herning.
Foto: Mikael Rieck

Er virkelig god til det

- Louisa kommer stadigvæk med i stalden, og hun rider hver dag. Men hun går sindssygt meget op i fodbold og er virkelig god til det. Hun spiller i et blandet team med drenge og piger, og hun elsker det – nogle gange går hun til træning tre gange om ugen, og så spiller hun også ret ofte i weekenderne. Det er en anden form for træning end ridning, men det vigtigste for mig er, at hun går op i noget. Konstantin spiller håndbold, og jeg siger altid: ”Se, hvordan Mikkel Hansen gør”, griner prinsesse Nathalie.

- Så de har begge to fundet deres niche, hvilket jeg synes er fint. Det behøver slet ikke at handle om heste. Men Louisa rider som sagt stadigvæk og springer. Og vi har det sjovt i stalden, absolut.

Læs mere om: