Silas Holst vender tilbage til det sted, der satte hans karriere i gang: Det er angstprovokerende
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Fredag satte skuespillerne i Cirkusrevyen 2024 det fysiske bevis på deres medvirken i Danmarks største revy.
For årets debutant, Silas Holst, var det en helt særlig oplevelse.
Henrik Lykkegaard, Merete Mærkedahl, Niels Ellegaard, Niels Olsen og Pernille Schrøder har alle prøvet det mange gange før, men for Silas Holst var det første gang, han skulle smide sko og strømper og sætte sin fod ned i en iskold cementflise foran Cirkusrevyens indgangsportal.
– Jeg var 12 år, da jeg i 1995 første gang så Cirkusrevyen. Jeg husker, hvordan jeg i pausen gik rundt og kiggede på alle skuespillernes fodaftryk og tænkte ”Hold da op, hvor er det flot. Tænk, hvis det var mine fødder, der var der”. Nu ER det min fod i cementen og mit billede, der hænger sammen med alle stjernerne oppe over indgangen. Det er så surrealistisk og så magisk, siger Silas Holst, som dog ikke er helt ukendt med at stå på Cirkusrevyens scene; i 2006 og 2007 var han med i revyen som danser.
Se videoen øverst i artiklen, hvor Silas Holst for første gang vender tilbage til det sted, der virkelig satte karrieren i gang.