5. apr. 2024
Af Caroline Andersen

Selmani afslører stor nyhed på scenen: Familieforøgelse under X Factor

Selmani
Selmani
Foto: Hanne Juul
Abnor og Rinor fra Selmani går en skøn tid i møde, da de to brødre fra Kalundborg er blevet onkler til en lille pige.

"X Factor"-duoen Selmani kunne fredag aften gå på scenen i "X Factor" med et ekstra stort smil på læben.

De er nemlig blevet onkler til en lille pige, der naturligvis valgte at melde sin ankomst på finaledagen i "X Factor".

Det skriver TV 2.

Det er ikke mange uger siden, at Selmani havde deres højgravide søster, Diellezä, med "X Factor"-scenen, hvor hun strålede på scenen med den smukke, gravide mave.

OPGAVE: X Factor Live 5STED: PriorparkenJOURNALIST: Alberte Skoglund og Oliver MorellFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 202403023
Selmani og deres storesøster Diellezä.
Foto: Hanne Juul

Nu har storesøsteren født, og det er til stor glæde for hele familien.

Ifølge TV 2 har Selmani-brødrene ikke set den lille niece endnu, da de har været i Randers siden onsdag for at øve til det store finaleshow.

Det er ikke kun familieforøgelsen af den lille nye niece, der skal fejres i dag. Den ene halvdel af Selmani-duoen, Rinor, kan i dag fejre sin 20-års fødselsdag, som han fremover skal dele med sin nye niece.

Læs mere om: