Badehotellet er slut: Derfor vender Simon Stenspil og Ulla Vejby tilbage i studierne
1. december kom de allersidste optagelser til ”Badehotellet” i kulissen, og det var Ulla Vejby, der havde fornøjelsen af at være med i det allersidste skud.
Hun har nu sagt farvel til rollen som Edith, men både hende og hendes tv-mand, Simon Stenspil, vender tilbage til studierne i Risby, hvor størstedelen af ”Badehotellet” er optaget.
Årsagen er, at den nye sæson af ”Sygeplejeskolen” skal optages i de selvsamme rammer, hvilket sker for første gang.
- Det bliver en underlig oplevelse. Man ved, hvor alting ligger, og min bil kan nærmest finde derud selv. Der er puttet nogle nye mennesker derind, men der er også nogle gengangere. Det bliver pudsigt, men jeg glæder mig til det, fortæller Ulla Vejby, der har været med i ”Sygeplejeskolen” lige siden sæson et.
Simon Stenspil, der i ”Badehotellet” er kendt som Valter”, skal også med ud i studierne under optagelserne. Han spiller ikke selv med i ”Sygeplejeskolen”, men det gør hans kæreste, Anna Stokholm, til gengæld.
Hun er højgravid og skal føde her til april.
- Barnet kommer, inden vi starter optagelser. Planen er, at det lille menneske skal med ud til Risby-studierne sammen med sin far, fortæller Anna Stokholm om Simon Stenspil, der tager sig af sin lille søn, mens kæresten arbejder.
Det vides endnu ikke, hvornår den nye sæson af ”Sygeplejeskolen” får premiere.