14. apr. 2024
Af Karina Didriksen

Undrer du dig? Derfor var det så nemt for Amanda at sælge hotellet

Amanda og hr. Seerup i "Badehotellet".
Amanda og hr. Seerup i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Amanda har nu solgt hotellet til hr. Seerup, så hun kan rejse til Tyskland og få en fremtid med Uwe Kiessling og deres datter, Frida, i ”Badehotellet”.

Igennem flere sæsoner har Amanda arbejdet hårdt for, at gæsterne skulle have det godt på Andersens Badehotel.

Hotellet har været længe hendes omdrejningspunkt i ”Badehotellet”, men nu er det slut. Amanda har solgt hotellet til hr. Seerup og hans amerikanske hustru - et par, som hun slet ikke kender.

Det fremgik allerede i begyndelsen af afsnit 7, at hotellet har fået nye ejere, og det virkede ikke til at volde Amanda de store bekymringer.

Men hvorfor var det så nemt for Amanda at sælge hotellet, som ellers har betydet så meget for hende. Det kommer Amalie Dollerup nu med en forklaring på.

- Hotellet har tidligere været hendes barn. Det har været hendes drivkraft, men nu har hun fået et nyt projekt, fortæller Amalie Dollerup til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Det er at få en familie og få dem samlet – koste, hvad det vil. Så må hun opgive det, som egentlig har været hendes hjertebarn.

Det eneste, Amanda har i tankerne nu, er at rejse til Tyskland med datteren Frida, så hun kan blive genforenet med sin elskede Uwe Kiessling, som hun netop er blevet gift med.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-05/afsnit-6_dsc4309.jpg
Amanda og Uwe blev gift i afsnit 6 af "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Amanda havde ellers fortalt hotellets gæster, at hun ville blive, til sæsonen var slut, men hun endte alligevel med at sige farvel i søndagens afsnit efter et telefonopkald fra Uwe, som savnede hende.

Oprindeligt var det heller ikke meningen, at gæsterne skulle have opdaget, at hun havde sat hotellet til salg. Men sådan gik det som bekendt ikke.

- Amanda ville prøve at holde det hemmeligt, men det var ude af hendes hænder. Hun prøvede at berolige gæsterne ved at sige, at en anden vil køre det videre, forklarer Amalie Dollerup.

Det bliver tilsyneladende byggematadoren hr. Seerup, som skal føre hotellet videre. Hvis hans snobbede hustru altså ikke får lov til at bestemme alt for meget og laver for mange ændringer.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-10/foto-mike-kolloffel_tv-2-5.jpg
Ægteparret Seerup i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Læs mere om: