Johnny Hansen indrømmer det på tv: Har brugt formue på ét impulskøb
Johnny Hansen har mange interesser.
De fleste ved, at han selvfølgelig har en stor passion for musik, som han i over 40 år har praktiseret.
Men da han gæster Anders Breinholts nye tv-program ”Breinholts”, løfter han sløret for et par andre.
Det gælder blandt andet golf, men så sandelig også vin.
For den 58-årige musiker har en forkærlighed for vin, selv om han forklarer, at han ikke drikker meget vin, men når han gør, er det god vin.
Da han bliver spurgt om, hvad han mener er den vin, der falder mest i hans smag, må Johnny Hansen indrømme et impulskøb, han netop har foretaget.
- Jeg har faktisk lige været på FoodExpo i Herning, hvor jeg kom til at købe vin for 30.000, fortæller Johnny Hansen grinende.
- Hold da … altså som skal drikkes nu og her?, svarer Anders Breinholt.
- Nej, det er også gemme-vin, konstaterer musikeren.
Johnny Hansen afslører, at han ikke investerer i vin, men at han køber det for at drikke det.
FoodExpo, som Kandis-stjernen har gjort sit impulskøb i, er nordens største fødevaremesse.
"Breinholts" kan ses hver tirsdag og torsdag på TV 3 og Viaplay.