Snart fylder prinsesse Isabella 17 år: Kalenderen afslører farmors planer for dagen
April er en stor måned i den danske kongefamilie.
Der er nemlig flere fødselsdage på vej.
Én af dem er prinsesse Isabellas. Den 21. april 2024 fylder hun 17 år.
Normalt fejres hendes fødselsdag privat, men det står naturligvis skrevet i Den kongelige kalender, at hun har fødselsdag.
Kalenderen røber også, hvad hendes farmor kommer til at lave på dagen.
For ifølge den kongelige kalender skal dronning Margrethe deltage i Roskilde Klosters 325-års fejring.
Det foregår naturligvis i Roskilde Kloster søndag formiddag den 21. april.
Dronning Margrethe har ligesom sit barnebarn fødselsdag i april. Hun fylder 84 år den 16. april 2024.
Tidligere på ugen meddelte Kongehuset, at dronning Margrethe fejrer sin fødselsdag privat på Fredensborg Slot.
Men at der kommer til at være et vagtskifte, hvor Den Kongelige Livgardes Musikkorps vil gennemføre en mindre koncert i Indre Slotsgård.