12. apr. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Dronning Sofia fortsat indlagt: Kong Felipe afslører godt nyt om sin mors tilstand

Dronning Sofia. Indsat foto af kong Felipe.
Dronning Sofia. Indsat foto af kong Felipe.
Foto: Isaac Buj/José Oliva/AP/Ritzau Scanpix
Spaniens tidligere dronning er stadig indlagt, men nu afslører hendes søn kong Felipe godt nyt.

Tidligere på ugen blev dronning Sofia indlagt i Madrid med en urinvejsinfektion. Det blev hurtigt meldt ud, at hendes tilstand ikke er kritisk, men at hun er indlagt til observation.

Under sin indlæggelse har Spaniens tidligere dronning haft besøg af flere familiemedlemmer, og hendes søn kong Felipe har allerede været der flere gange.

Torsdag ankom han sammen med sin hustru, dronning Letizia, til hospitalet i Madrid, og her var de i godt humør, da de hilste på fotograferne.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-12/24102682633256-4375x2796ma.jpg
Dronning Letizia og kong Felipe hilste på fotograferne.
Foto: Francisco Guerra/AP/Ritzau Scanpix

Da kongeparret igen forlod hospitalet, blev de spurgt om, hvordan dronning Sofia har det, og her kunne kong Felipe afsløre godt nyt.

Det skriver det spanske medie Hola.

– Det går godt. Det er det samme som i går. Hun glæder sig til at komme hjem, fortalte Felipe om sin mor.

Meget tyder altså på, at dronning Sofia snart kan se frem til at blive udskrevet, selv om kongen ikke kunne give en præcis dato endnu.

Læs mere om: