25. apr. 2024
Af Karina Didriksen

Merete Mærkedahl afslører: Særligt minde om Otilia og Edith pynter nu hjemme i stuen

Otilia og Edith i "Badehotellet".
Otilia og Edith i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Skuespilleren Merete Mærkedahl har fået et helt særligt billede med hjem fra ”Badehotellet” til et evigt minde om Otilia og Edith.

Gennem 10 år har Merete Mærkedahl spillet rollen som Otilia i ”Badehotellet”.

Derfor var hun også glad for, at hun fik lov til at tage en fysisk ting med hjem fra Risby Studierne til minde om sin karakter.

Det var dog ikke den ting, hun først havde udset sig – den fik hendes kollega nemlig.

- Der var nogle store billeder fra ”Badehotellet” i vores kantine i Risby, og der snakkede Peter Hesse (hr. Aurland, red.) og jeg om, hvem der skulle have det billede af ham og mig. Det har han så fået, fortæller Merete Mærkedahl til BILLED-BLADET.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-03-26/45d17df6-56d0-41f9-ad5c-158be203a0dx9.jpg
Aurland og Otilia i sæson 10 af "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Pynter i stuen

Den 42-årige skuespiller valgte derfor et andet mindeværdigt billede fra ”Badehotellet”.

- Jeg har taget et billede, som viser første gang, at Otilia og Edith møder hinanden igen efter pausen i sæson 9, forklarer Merete Mærkedahl med et smil og fortsætter:

- Det er der, hvor de ser hinanden ude foran værelse 11, hvor Otilia er flyttet ind. Billedet står nu hjemme i vores stue ved klaveret, så det er en del af vores dekoration.

Læs mere om: