Kærestens nye job giver Christian Degn særlige stunder med sønnen
Sidste år flyttede Christian Degn til Randers med kæresten Trine og deres lille søn, Vagn.
Vagn fylder to år til juni, og det betyder at Trines barsel for længst er slut.
Heldigvis har tv-værtens kæreste fundet sig et godt job i Jylland, imens han selv pendler frem og tilbage for at lave tv-jobs i København.
- Trine arbejder ved et firma, der hedder Players 1st i Aarhus, hvor hun er projektleder i marketing, fortalte en glad Christian Degn til BILLED-BLADET, da han var til TVPrisen, og fortsatte:
- Firmaet hjælper med brugerundersøgelser og konsulentydelser til sportsforeninger, og de er blevet megastore i blandt andet USA med golf.
Kærestens nye job har betydet, at Christian Degn nu får nogle helt særlige far- og søn stunder med Vagn om aftenen.
- Nogle gange har Trine aftenmøder med folk fra USA, og så får jeg fornøjelsen af at putte Vagn. Det er så hyggeligt, lød det med et smil fra tv-værten.