TV 2 ramt af nedbrud: Her er årsagen
Hvis man havde regnet med at se nyhederne mandag morgen, bliver man skuffet.
TV 2 News er nemlig ramt af nedbrud, og det betyder, at morgennyhederne ikke kan udkomme som normalt.
Det skriver TV 2 Fyn.
Nedbruddet skyldes et teknisk problem.
Kerrin Linde, som er redaktionschef på TV 2 News, oplyser, at der arbejdes på en løsning. Der sendes derfor i stedet genudsendelser på kanalen, indtil problemet er løst.
På Facebook skriver tv-vært Dennis Ritter, at de ikke kunne sende live fra tv-studiet her til morgen på grund af de tekniske problemer.
Han understreger samtidig, at de gør alt, hvad de kan, for at komme tilbage på skærmen hurtigst muligt.
- Vores nathjul kører fortsat, og pga tekniske udfordringer kan vi endnu ikke sende. Vi kan end ikke sætte et skilt på skærmen, der fortæller at vi ikke sender, skriver tv-værten.