Dukker prins Joachim op til dronning Margrethes fødselsdag? Billedet giver nok svaret
Tirsdag vajer Dannebrog for dronning Margrethe, som fylder 84 år.
Kongehuset har meldt ud, at fødselsdagen bliver fejret på Fredensborg, hvor dronningen får besøg af venner og familie – og det rejser naturligvis spørgsmålet om, hvorvidt hun også får selskab af sin yngste søn, prins Joachim?
Det giver et nyt billede nok svaret på.
Prins Joachim flyttede som bekendt til USA sidste år, hvor han tiltrådte stillingen som forsvarsindustriattaché på ambassaden i Washington D.C.
Ambassaden delte for få timer siden et billede af prinsen, som mandag aften deltog i en reception i forbindelse med, at National Forsvarsteknologisk Center (NFC) besøger den amerikanske hovedstad.
Det er derfor ikke særligt sandsynligt, at prins Joachim kan nå hjem til sin mors fødselsdag. Men mon ikke, han og familien gratulerer hende på anden vis?
Udover prins Joachim deltog også Niels Husted, næstformand for NFC-styregruppen og CEO ved Alexandra Instituttet, og direktør for NFC, Lars Bo Larsen, samt en bred vifte af repræsentanter i receptionen. Desuden skriver ambassaden, at den også blev en anledning til at præsentere den nyudnævnte forsvarsattaché, Jakob Rousøe.