Dronning Margrethe var på vej til at trække sig tilbage: Det fik hende til at vende om
Tirsdag fylder dronning Margrethe 84 år.
Fødselsdagen bliver fejret privat på Fredensborg Slot, men fremmødte blev ikke snydt af at få et glimt af fødselaren.
I forbindelse med fødselsdagen var der et festligt vagtskifte, og dette overværede dronning Margrethe.
Ved 12-tiden gik dørene op og ud trådte dagens fødselar, efterfulgt af kongeparret og prinsesse Benedikte.
Efter at have vinket til de fremmødte, vendte hun sig om. Hun gik tilbage op ad slotstrappen og hen mod døren, da de fremmødte pludselig brød ud i sang.
Fødselsdagssangen med ”med dejlig chokolade og kager til”, fik dronningen til at vende om, og så gik hun tilbage på trappen.
Her stod hun lidt, før hun trak sig tilbage. Herefter satte hun sig på en stol ved døråbningen og overværede vagtskiftet.
Tidligere på måneden meldte kongehuset ud, at dronning Margrethe fødselsdag skulle fejres privat på Fredensborg Slot. Her blev der lagt på til vagtskifte og en mindre koncert i indre slotsgård.
Kongehuset meldte ud tidligere på dagen, at koncerten var aflyst i respekt for Børsen, der tirsdag morgen brød ud i en omfattende brand.