Farmand revner af stolthed: Silas Holsts børn får kæmpe chance
Silas Holst har allerede en lang og imponerende karriere som danser og musicalstjerne med flere store musicalroller i kalenderen.
For ham, som for mange andre store talenter, kom Eventyrteatret i Søborg til at spille en stor rolle i vejen til succes.
Mange af de store talenter, vi kender i dag, har trådt deres første spæde teaterskridt netop på Eventyrteatret.
Cecilie Steenspil, Silas Holst, Amalie Dollerup, Alex Høgh Andersen m.fl.
Prinsesse Josephine på scenen
Selveste prinsesse Josephine dukkede sidste år op på scenen i Glassalen i Tivoli, hvor hun medvirkede som en af ”populuserne” i Eventyrteatret forestilling ”Peter Pan”.
Her er Josephine i 2018 som gæst i Eventyrteatret sammen med mor, dronning Mary, storebror, kronpins Christian og tvillingebror Vincent, samt storesøster Isabella.
Talentfulde børn
For nylig afslørede Silas Holst i BILLED-BLADET, at hans niårige datter Maggie, der også er god til at danse ballet, drømmer om at komme på Eventyrteatret.
Nu kan han så supplere med, at det er lykkedes.
Den syvårige søn Bob er også meget rytmisk.
- Men Bob vil hellere spille fodbold og lave gymnastik. Men han starter i Drengekoret, fortæller den stolte far.
Så meget tyder på, at begge børn kommer til at gå i deres fædres fodspor.
Både Silas Holst og skuespiller Johannes Nymark, der er forældre til Maggie og Bob - sammen med veninden, Louise Mahnkopf - er gået scenevejen.
Her er de sammen i 2014., hvor de begge deltog i "Vild med dans". Silas vandt sammen med Sara Maria Franch-Mærkedahl, mens Johannes nappede sølvet sammen med Claudia Rex.