22. apr. 2024
Af Karina Didriksen

Hr. Aurland gentager det samme mønster: Derfor gik det galt med ekskonen Helene

Hr. Aurland og ekskonen Helene i "Badehotellet".
Hr. Aurland og ekskonen Helene i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Peter Hesse Overgaard, som spiller hr. Aurland i ”Badehotellet”, sætter ord på, hvorfor hans karakter har det svært med kærligheden.

Gennem hele sæson 10 har Otilia gjort, hvad hun kunne, for at hr. Aurland skulle få øjnene op for hende. Det er dog endnu ikke lykkedes.

Han har slet ikke opfattet Otilias åbenlyse hentydninger og er fuldstændig blind over for hendes tilnærmelser.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-17/45d17df6-56d0-41f9-ad5c-158be203a0dx9.jpg
Hr. Aurland og Otilia i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Peter Hesse Overgaard, som spiller hr. Aurland, mener, at hans karakter gentager det samme mønster, som han tidligere har gjort i forhold til kvinder.

- Han er ikke rigtig opmærksom på den der erotiske nærhed. Det har han heller ikke været med sin ekskone Helene, forklarer Peter Hesse Overgaard til BILLED-BLADET.

Den 69-årige skuespiller sætter flere ord på hr. Aurlands problemer med kærligheden.

- Den anden side af det intellektuelle - det sanselige - er ikke rigtig hr. Aurlands stærke side. Det forsømte han jo også med Helene, og det var nok også en af grundene til, at det gik galt, erkender Peter Hesse Overgaard.

I de første par sæsoner af ”Badehotellet” var Hjalmar Aurland gift med Helene, men hun forlod ham, da hun blev forelsket i sin nuværende mand, Edward Weyse.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-17/_72A8523-2_Mike-Koloffelghgf.jpg
Hr. Aurland og hustruen Helene i første sæson af "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Læs mere om: