Stor overraskelse: Kronprinsesse Victoria kommer til finalen i Eurovision Song Contest
Det er ikke kun kendte, internationale sangere, der lægger vejen forbi Malmö Arena, når det årlige Eurovision Song Contest finder sted.
Der kommer nemlig også til at være royalt besøg, når Sverige afholder sangkonkurrencen.
Det skriver det mediet Svensk Dam, der bringer nyheden om, at kronprinsesse Victoria, Prins Daniel, prinsesse Estelle og prins Oscar tager til Malmø for at se den store finale i Eurovision Song Contest.
Det er dog ikke endegyldigt, at familien lægger vejen forbi Malmö Arena. Der er en nemlig en række sikkerhedsforanstaltninger, der skal være på plads først.
– Det er tænkt som en overraskelse, og så spiller sikkerheden også en stor rolle, siger en kilde fra det svenske medie Aftonbladet.
Det svenske hofs informationschef Margareta Thorgren fortæller til Aftonbladet, at de lige nu, er i gang med at planlægge besøget.
– Der er planlægning omkring den kongelige tilstedeværelse ved Eurovision. Vi vender tilbage senere om disse planer, skriver hun i en sms til Aftonbladet.
Der bliver krydset fingre for, at kronprinsesse Victoria og familien dukker op til festlighederne. Det svenske politi har allerede sørget for, at de får forstærkning fra både Danmark og Norge, når sangkonkurrencen finder sted.