18. apr. 2024
Af Malan Joensen

Påfuglediadem og mors kappe udgjorde prinsesse Catharina-Amalias outfit på stor gallaaften

Prinsesse Catharina-Amalia.
Prinsesse Catharina-Amalia.
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix
Kong Willem-Alexander og dronning Maximas datter prinsesse Catharina-Amalia var med til gallamiddag på kongeslottet i Amsterdam i forbindelse med statsbesøg fra Spanien.

Kong Felipe og dronning Letizia besøger i disse dage Holland, og onsdag aften var der derfor fornem gallamiddag på kongeslottet i Amsterdam.

Ud over de kongelige hovedpersoner bestående af dronning Maxima, kong Willem-Alexander, kong Felipe og dronning Letizia var også de hollandske prinsesser Magriet og Beatrix samt tronfølgeren prinsesse Catharina-Amalia med til gallamiddagen.

Her bar den 20-årige prinsesse ifølge Royal Fashion Police det spektakulære påfuglediadem med rubiner og den halskæde, der hører til smykkesættet, samt øreringe med matchende rubiner fra Mellerio-smykkesættet.

Prinsesse Catharina-Amalia havde også en elegant, mørkeblå gallakjole på, og det royale look blev yderligere understreget af den transparente, mørkeblå kappe, som hun har lånt af mor dronning Maxima.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-18/amalia_artikel.jpg
Prinsesse Catharina-Amalia.
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix

Dronning Maxima bar den blå kappe, da hun sammen med kong Willem-Alexander var til gallamiddag hos dronning Elizabeth på Buckingham Palace i 2018 i anledning af statsbesøget.

Prinsesse Catharina-Amalia har ikke været til mange gallafester endnu, men det er faktisk ikke første gang, hun bærer det smukke påfuglediadem.

Ifølge Hello Magazine havde hun det også på til kronprins Hussein og prinsesse Rajwas bryllup i Jordan i juni 2023.

På det seneste har Catharina-Amalia også været til gallafest i Danmark - således var hun med til at fejre daværende prins Christians 18-års fødselsdag i oktober 2023.

Læs mere om: