18. apr. 2024
Af Majken Munk

Premieren på Forræder blev set af tusindvis – men to programmer slog det på målstregen

"Forræder"
"Forræder"
Foto: TV 2
Fredag var der premiere på den nye sæson af TV 2-hittet ”Forræder”, og nu står det klart, hvor mange seere der fulgte med.

Der er med sikkerhed mange, der jublede i fredags, hvor det igen var muligt at følge med i ”Forræder”.

TV 2 blændede da op for en spritny sæson af tv-hittet.

Og nu står det klart, hvor mange tv-seere egentlig fulgte med i programmet.

Ifølge Nielsen, som opgør seertallene, er ”Forræder” ikke strøget direkte ind på en førsteplads.

Til gengæld ligger den flot i top tre.

”Forræder” er nemlig på tredjepladsen over de mest sete programmer med 471.000 seere.

TV 2-programmet, som jo kun lige er gået i gang, bliver slået af to seermagneter.

På andenpladsen suser DR ind med mandagsprogrammet ”Forsvundne arvinger”, der har 675.000 seere.

Men det er ikke i nærheden af at kunne konkurrere med den klare førsteplads.

Nummer et over de mest sete programmer i den forgangne uger har hele 1.158.000 seere.

Det er naturligvis TV 2’s hitserie ”Badehotellet”, der indtager toppen.

Det næste afsnit af ”Forræder” kan ses fredag den 19. april klokken 20.00 på TV 2 og fra morgenstunden på TV 2 Play.

Læs mere om: