Camilla Dalsgaard afslører stor nyhed: Familien skal spille skuespil sammen
Det er ingen hemmelighed, at Camilla Dalsgaards datter, Andrea, 8, har et stort talent for skuespil.
Den 8-årige pige har netop været med i "Askepot – The musical", hvor hun har spillet side om side med store musicalstjerner.
Men nu skal Camilla Dalsgaards datter spille med i Eventyrteatrets musical "Pinocchio", som har premiere til efteråret.
Men datteren Andrea skal ikke stå alene på scenen. Hun kommer nemlig til at spille side om side med Camilla Dalgaards lillesøster, Lykke, 19, som er Andreas moster.
Det skriver HER&NU, der har talt med "Vild med dans"-stjernen.
– De (Andrea og Lykke, red.) har altid haft et tæt bånd, og de kom jo også ind på dramaskolen samtidig for to år siden, lyder det fra Camilla Dalsgaard til HER&NU.
– De er så stolte begge, og det er så fint, at Andrea får lov at spille sammen med sin moster, nu hvor det er hendes sidste gang, siger Camilla, der henviser til, at den 19-årige moster har sin sidste forestilling hos Eventyrteatret i år.
Camilla Dalsgaard er øjeblikket med i "Forræder", hvor hun medvirker et uforudsigeligt spil om sandheder og løgne.