Danmarks Grand Prix-håb får støtte med til Malmø af særlig nær person
7-11. maj er der Eurovision Song Contest i Malmø.
Saba Lykke Oehlenschlæger skal forsvare de danske farver med sin vindersang ”SAND”.
Støtte fra nær person
Saba får en ganske særlig nær person med til at støtte sig i den intense konkurrence.
- Jeg tager med Saba til Malmø, forsikrede tvillingesøsteren Andrea Lykke Oehlenchlæger, da BILLED-BLADET møder hende til premiere i Imperial på filmen ”For Evigt”.
- Jeg har købt billetten, tilføjer hun med et smil.
Om søsterens chancer med sangen ”SAND” siger hun:
- Det er jo rigtig svært at vide, men jeg tror i hvert fald, hun kommer i finalen.
Her er tvillingesøstrene sammen på rød løber.
Sangstemmen til fælles
Den store sangstemme har tvillingesøstrene til fælles.
Andrea Lykke Oehlenschlæger blev for alvor kendt, da hun i 2021 med bragende succes blev lanceret som den danske Whitney Houston i musicalen ”The Bodyguard – the musical”.
I 2023 måtte tvillingesøster Saba overtage Andreas rolle i musicalen ”HAIR”, da Andrea var gravid.
Det gav Saba Lykke Oehlenschlæger en scene-erfaring, der kom hende til gode, da hun for første gang optrådte som solist.
Det var til Dansk Melodi Grand Prix 2024, og det gik så godt, at hun vandt.
Babylykke hos Andrea
Så nu glæder det Eurovision, hvor tvillingesøster Andrea er med for at støtte.
Andrea Lykke Oehlenschlæger nyder babylykken med datteren Vilde, som hun har sammen med sin mand Ludvig Brygmann.
- Hun er blevet så stor og er lige blevet et år. Hun er så småt ved at øve sit i at skulle gå – og om lidt starter hun i vuggestue.