28. apr. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Genkendte du hr. Weyses sidste sang i Badehotellet? Det er helt sikkert ikke tilfældigt

Jens Jacob Tychsen som hr. Weyse 
Jens Jacob Tychsen som hr. Weyse
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
"Badehotellet" sluttede med endnu en sang fra hr. Weyse, og nummeret i det længe ventede sidste afsnit af tv-serien var helt sikkert ikke tilfældigt udvalgt.

Tusindvis af danskere sad klistret til skærmen, da det sidste afsnit af ”Badehotellet” blev sendt søndag aften.

Efter at have fulgt gæster og personale på Andersens Badehotel gennem 10 år er det nu slut.

Den sidste scene udspillede sig i dagligstuen på aftenen før den store fejring af fru Fjeldsøs 75-års fødselsdag, og bag klaveret sad – naturligvis – hr. Weyse.

Her har han sunget mange sange gennem årene, men hans sidste sang var helt sikkert ikke tilfældigt udvalgt.

”Yes sir! That’s my baby” er nemlig den allerførste sang, som man hørte hr. Weyse spille og synge i første afsnit af ”Badehotellet”, der udspillede sig i 1928.

Dengang sang den charmerende skuespiller den til ære for den nye, unge stuepige, Fie, mens han i sidste afsnit spillede den til fru Fjeldsø, der trods sin sædvanlige skepsis havde lidt svært ved at holde et forsigtigt smil tilbage.

Læs mere om: