Læs også
Badehotellets Amanda afslører særlig dato: Fortalte det ikke engang til sine forældre
Fans af Fie og Morten kunne glæde sig over, at parret valgte at flytte tilbage til Danmark i den allersidste sæson af ”Badehotellet”.
Morten Hemmingsen, som spiller Morten, er sikker på, at de vil få et lykkeligt liv sammen med deres to børn.
Han giver sit eget bud på, hvordan Fie og Mortens fremtid kommer til at se ud.
- De skal nok hjem og etablere sig med det, de kom fra, og det de har taget med sig, med nye erfaringer i bagagen. Lave et godt liv for deres familie og børn og knytte sig til de mennesker, som bor på hotellet og på egnen, siger Morten Hemmingsen til BILLED-BLADET og tilføjer med et smil:
- Jeg tror, de kommer hjem og er fyldt med ny energi og vil sætte gang i mange spændende ting.