28. apr. 2024
Af Karina Didriksen

Fru Madsen om fremtiden med Georg: Lur mig, om det ikke kommer til at ske

Hr. og fru Madsen i "Badehotellet".
Hr. og fru Madsen i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Anne Louise Hassing er ikke i tvivl om, hvordan hr. og fru Madsens liv kommer til at se ud efter ”Badehotellet”.

Anne Louise Hassing har sagt farvel til sin karakter Therese Madsen efter 10 år, og hun har nydt samarbejdet med sin gode kollega Lars Ranthe i ”Badehotellet”.

Selv om serien nu er slut, så har hun en klar idé om, hvordan hr. og fru Madsens liv kommer til at se ud i fremtiden, nu hvor de blev boende i Danmark.

- Jeg tænker at Therese og Georg kommer til at tilbringe mange somre i deres nye sommerhus og får besøg af Amanda og Uwe og Frida - og måske nogle flere børnebørn, siger Anne Louise Hassing med et smil til BILLED-BLADET.

Hun er dog sikker på, at ægteparret Madsen stadig vil besøge hotellet, hvor de i mange år var stamgæster.

- Lur mig om ikke de kommer til at spise på hotellet hver aften, for madlavning er jo ikke Thereses stærke side, udbryder Anne Louise Hassing med et grin og tilføjer:

- Og så tager de på besøg hos hr. og fru Weyse i deres sommerhus og drikker cognac til den lyse morgen!

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-24/_DSC0222_0.jpg
Ægteparret Madsen og Weyse i sæson 10 af "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Læs mere om: