25. apr. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Dronning Silvias blodsprængte øje vakte bekymring: Sådan går det nu

Dronning Silvia.
Dronning Silvia.
Foto: Adam Ihse/Reuters/Ritzau Scanpix
Dronning Silvia vakte opsigt med et ildrødt øje, der skabte bekymring. Nu har hoffet givet en status på hendes tilstand.

Da Sveriges kong Carl Gustaf og dronning Silvia tog imod Finlands præsidentpar tidligere på ugen, var det ikke selve velkomstceremonien, der vakte opsigt.

Det var derimod dronningens øje, der var rødt og blodsprængt, og det voldsomme syn skabte bekymring hos flere.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-25/20240423-160954-1-2089x3139ma.jpg
Dronning Silvia.
Foto: Spa/Danapress/Ritzau Scanpix

Det svenske kongehus kunne dog hurtigt berolige alle – der var ikke tale om noget alvorligt.

Hoffet oplyste, at det kan ske i de kolde måneder, hvor temperaturforskellen mellem ude og inde er stor. Der var dermed en ganske naturlig forklaring på Silvias skade.

Det strømmede efterfølgende ind med kærlige beskeder om god bedring til dronning Silvia, og nu takker hun alle for deres store omsorg.

Det fortæller det svenske kongehus’ kommunikationschef, Margareta Thorgren, til Expressen.

- Dronningen er taknemmelig for al omtanken og tak for den, fortæller hun.

Margareta Thorgren oplyser samtidig, at dronningen er i bedring og har det godt.

Læs mere om: