Mick Jagger har noget til fælles med prinsesse Benedikte: 80 år og stadig fuld fart på
Selv om man er 80 år kan der stadig været gang i den med job og karriere.
Sådan er det for både Danmarks prinsesse Benedikte og forsanger i The Rolling Stones Mick Jagger.
Mens prinsesse Benedikte, der runder 80 år i morgen, forbereder det sidste inden en familiefest på Amalienborg mandag aften, så er Mick Jagger i gang med at lade op til en vild koncertturné med The Rolling Stones.
Mick Jagger og astronauterne
I forbindelse med den mentale opladning til turneens første koncert var Jagger forleden en tur forbi NASA’s hovedkvarter i Houston.
Her blev Jagger og de andre fra The Rolling Stones vist rundt af et par ægte astronauter.
I aften tager bandet anført af 80-årige Mick Jagger hul på deres turné på tværs af USA og Canada med en koncert i Houston i Texas.
Ud over at række ud efter stjernerne i astronauthovedstaden Houston lægger The Rolling Stones vejen forbi byer som Las Vegas, Atlanta, Los Angeles og Vancouver, inden turnéen rundes af i Santa Clara i Californien.