28. apr. 2024
Af Christinna Braun

Prinsesse Alexandra genbrugte bukser fra kongelig kærlighedsfest

Prinsesse Alexandra.
Prinsesse Alexandra.
Foto: Kaspar Wenstrup
Prinsesse Alexandra så superchik ud, da hun lørdag var til sin nevøs konfirmation.

Prinsesse Alexandra var lørdag i den tyske by Bad Berleburg sammen med sine to børn, grev Richard og komtesse Ingrid.

Årsagen var, at prinsesse Alexandras nevø, søsteren prinsesse Nathalies søn Konstantin, skulle konfirmeres.

Da prinsesse Alexandra ankom til Evangelische Stadtkirke, så hun superchik ud i et par bukser i støvet grøn og med brede ben, en kort jakke med bælte, der markerer taljen, og et par høje sko i skind.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-28/20240427-WEN---Berleburg-022a1.jpg
Foto: Kaspar Wenstrup
https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-28/20240427-WEN---Berleburg-044a2.jpg
Foto: Kaspar Wenstrup

Bukserne har prinsesse Alexandra før valgt til en kongelig fest – i oktober 2021 bar prinsessen netop disse grønne bukser til den reception, hendes fætter prins Philippos holdt med prinsesse Nina dagen efter deres bryllup i Athen.

Til receptionen i den fornemme Yacht Club i havnebyen Piræus havde Alexandra matchet sine grønne bukser med en afslappet, lys skjorte og en lang halskæde.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-28/_HAN0974.jpg
Prinsesse Alexandra med sin mor, prinsesse Benedikte, og sin mand, grev Michael, til receptionen i Yacht Club i 2021.
Foto: Hanne Juul

Da prinsesse Alexandra ankom til Evangelische Stadtkirke til Konstantins konfirmation, havde hun selskab af sine to børn, grev Richard og komtesse Ingrid, sin mor, prinsesse Benedikte, og søsteren, prinsesse Nathalie, der er mor til konfirmanden.

Festen blev senere holdt på Berleburg Slot, og det kan du læse mere om i linket herunder.

Prinsesse Alexandra er sammen med sine søskende prins Gustav og prinsesse Nathalie vokset op på Berleburg Slot med deres forældre, prinsesse Benedikte og prins Richard.

I dag bor prins Gustav på slottet med sin familie, mens prinsesse Nathalie bor i en af slottets længer med sine børn, Konstantin og Louisa.

Prinsesse Alexandra bor på Egeskov Slot på Fyn med sin mand, grev Michael, som desværre ikke kunne deltage i konfirmationen i Bad Berleburg.

Læs mere om det herunder.

Læs mere om: