Åh nej! Kommer nedturen mon til at ødelægge Holger Runes fødselsdagsfejring?
Det var en ekstremt frustreret Holger Rune, der forlod Masters 1000-turneringen i Madrid efter et alt andet end ærefuldt nederlag til Tallon Griekspoor i tre sæt.
Holger Rune var træt af det meste undervejs i kampen, og han viste alt og alle sin utilfredshed.
Holger Rune, der fylder 21 år i morgen den 29. april, havde alletiders mulighed for at give sig selv en fantastisk fødselsdagsgave i form af avancement i den prestigefyldte turnering, men han skuffede nok mest af alt sig selv med nederlaget på 4-6, 6-4, 3-6.
Vi ønsker Holger tillykke med de 21 år
Forhåbentlig kan hele Danmarks Holger ryste den ærgerlige søndagsoplevelse af sig, for han er jo stadig en fantastisk spiller og en stolt repræsentant for dansk tennis.
Og Holger har helt sikkert fortjent en god privat fødselsdagsfejring mandag den 29. april – en fødselsdag han i øvrigt deler med prinsesse Benedikte, der runder 80 år og holder familiefest på Amalienborg.