Alt er timet og tilrettelagt: Kong Frederik har planen klar
Kong Frederik og dronning Mary har store opgaver af officiel karakter på programmet de næste par måneder, og der er især knald på i den første halvdel af maj.
Den 6. og 7. maj er kongeparret på statsbesøg til Sverige, og den 14. og 15. maj er Frederik og Mary på statsbesøg i Norge.
Mellem de to statsbesøg har kong Frederik helt sikkert en begivenhed, han også godt kunne tænke sig at nå.
Torsdag den 9. maj Kristi himmelfartsdag er der således pokalfinale i herrefodbold i Parken, og finalen står mellem Aarhus-klubben AGF og Silkeborg IF.
Kong Frederik har mulighed for at komme i Parken
Kong Frederik har tidligere erklæret, at han er AGF-fan, og da kampen er klubbens største i 28 år – AGF vandt sidst pokalfinalen i 1996 – så må det forventes, at kongen som ægte fan vil tage i Parken, hvor han har en VIP-plads klar.
Alt er altså timet og tilrettelagt, hvis kong Frederik som AGF-fan vil støtte sin klub i den vigtigste kamp i mange, mange år.
I forbindelse med tronskiftet fik kong Frederik i øvrigt en flot gave fra AGF’s fanklub – den historie kan du læse om i artiklen nedenfor.