Efter fin markering fra kongehuset: Nu vælter det ind med søde fødselsdagshilsner til prinsesse Benedikte
Prinsesse Benedikte kan nyde sol og søde hilsner på sin 80-års fødselsdag, der er kommet flyvende fra start.
Tidligt i morges markerede kongehuset prinsessens runde fødselsdag med at udsende et nyt portræt.
I opslaget på Instagram og Facebook med det nye portræt af prinsessen kan man læse, at det er muligt via kongehusets sociale medier at sende en fødselsdagshilsen.
Prinsesse Benedikte føler danskernes varme
Og der er allerede rigtig mange, som har sendt søde fødselsdagshilsner til prinsesse Benedikte.
Her er et par af de mange hilsner til 80-års fødselaren:
”Hjertelig tillykke med den runde fødselsdag til H.K.H. Prinsesse Benedikte 🇩🇰 Et rigtig flot, nyt billede af Prinsessen.”
”Hjerteligt tillykke med den runde dag! Og tusind tak for alt det, De gør og har gjort for Danmark.”
”Tak for deres store engagement.”
”Jeg har altid været stor fan/beundrer af Dem, fra før jeg mødte dem på spejdernes landslejr …”
”Tillykke. Vi flager også for hende her i Sønderjylland.”