1. maj. 2024
Af Majken Munk

Nysgerrig gæst måtte bare spørge: Prins William svarer på, hvordan det går hjemme i privaten

Prins William
Prins William
Foto: Ian Forsyth/Reuters/Ritzau Scanpix
Prins William måtte svare en nysgerrig gæst på et spørgsmål om, hvordan det går hjemme i privaten under hans seneste officielle opgave.

I slutningen af marts fik hele verden et chok, da prinsesse Kate meddelte, at hun var ved at blive behandlet for kræft.

Siden har det været sparsomt med information, men hendes mand prins William har blandt andet takket for alle ønskerne om god bedring.

Men tirsdag var prins William på officiel opgave i Newcastle, og her fik en tilskuer nysgerrigt spurgt ind til, hvordan det står til derhjemme.

Det skriver Daily Mail.

Det var den 60-årige Julia Cain, som stod uden for James’ Place, der skulle have besøg af prinsen.

Hun dristede sig til at spørge prinsen om, hvordan det går med hans hustru og børn.

Prins William svarede høfligt:

”De har det alle sammen godt, tak. Ja, vi har det godt,” lød svaret fra prinsen.

Prince William, Prince of Wales speaks to the public as he visits James' Place Newcastle in Newcastle upon Tyne, Britain, April 30, 2024. Ian Forsyth/Pool via REUTERS
Julia Cain (med hatten) dristede sig til at spørge prins William om, hvordan det går med børnene og Kate.
Foto: Ian Forsyth/Pool via REUTERS/ Ritzau Scanpix

I begyndelsen af året var prinsesse Kate sygemeldt i en længere periode, efter hun havde gennemgået en omfattende operation i maven.

Det var i forbindelse med operationen, at der var tegn på kræft.

Hun har siden gennemgået et forebyggende kemoforløb.

For tiden har hun fokus på at få det bedre og på parrets tre børn prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis, og ikke på sine kongelige pligter.

Læs mere om: