2. maj. 2024
Af Sofie Nymand

Så helt anderledes ud tidligere på dagen: Dronning Mary skifter tøj før tur med kongeskibet

Dronning Mary
Dronning Mary
Foto: Hanne Juul
Dronningen nåede at skifte tøj, før hun torsdag eftermiddag steg ombord på kongeskibet.

Torsdag eftermiddag ankom dronning Mary til toldboden i København, hvor hun og kong Frederik steg ombord på kongeskibet. Og endda for første gang som kongepar.

Til den historiske anledning var Mary i maritime farve, blåt og hvidt, og hun havde valgt en kjole med svaj i.

Dronningen bar den prikkede kjole fra mærket Iris & Ink, som hun havde haft på til kronprins Christians konfirmation i 2021, og denne matchede hun med hvid hårpynt og bælte – foruden tårnhøje stiletter.

STRAX - STRAX - STRAXBilledet er sendt direkte fra kameraet, derfor er det ikke billedbehandlet. Skal ikke anvendes til printFOTO: HANNE JUUL/ ALLER FOTO & VIDEO
Dronning Mary ankommer til Nordre Toldbod.
Foto: Hanne Juul

Anderledes så det ud tidligere på dagen, da dronning Mary ankom til en opgave på Københavns Universitet.

Her skulle hun overrække legater fra The Crown Princess Mary Scholarship. Og til dette arrangement, havde hun derimod valgt et ”business”-look med lys blazer, en grøn bluse og et par sorte bukser med vidde.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-02/CT1A6560-%281%29.jpg
Dronning Mary til legatuddeling på Københavns Universitet tidligere på dagen.
Foto: Mikael Rieck

Det nye kjole-look vidnede om, at dronningen havde haft tid til at skifte tøj – og i øvrigt fået sat hår, inden turen gik mod Nordsjælland.

Dronning Mary og kong Frederik blev sejlet ud til kongeskibet med chaluppen. Senere på dagen lægger kongeskibet til i Helsingør, hvorefter de tager turen til Fredensborg, hvor der vil være residensforlæggelse.

Læs mere om: