Prins Daniel gav dronning Mary et ekstra kys
Med tronskiftet den 14. januar følger mange nye opgaver for Danmarks nye kongepar, og mandag har kong Frederik og dronning Mary taget hul på deres første statsbesøg.
Turen er gået til Sverige, hvor de mandag formiddag blev taget varmt imod af kong Carl Gustaf og dronning Silvia.
Det danske kongepar kom sejlende i den kongelige svenske chalup Vasaordenen, og her havde de selskab af kronprinsesse Victoria og prins Daniel.
Forholdet mellem det danske og svenske kongehus er meget tæt, og gensynsglæden var da heller ikke til at tage fejl af.
Det ses tydeligt i en video, som det danske kongehus har delt på Instagram.
Her ses man prins Daniel og kronprinsesse Victoria hilse på kong Frederik og dronning Mary forud for deres tur med chaluppen. I videoen kan man se, at der bliver både nejet, krammet og kindkysset, ligesom man også kan se, at prins Daniel på sødeste vis giver dronning Mary et ekstra lille kys på hånden.
Se mødet mellem de fire royale profiler i videoen herunder: