Stor overraskelse: Mette Sommer lander ny værtsrolle
I dag er officielt dagen, hvor de tidligere ”Bachelorette”-kvinder, Mette Sommer og Julie Kriegler, giver stafetten videre til Lissa Paustian og Sofie Martinusen.
I aften har det populære TV 2 Echo-program ”Bachelorette” nemlig premiere, og i den anledning kan den efterhånden erfarne deltager Mette Sommer afsløre en glædelig nyhed.
Den tidligere ”Bachelor” og ”Bachelorette”-deltager har nemlig landet rollen som vært på en ny podcast med titlen ”Bag om Bachelorette”.
Det fortæller hun i et opslag på sin Instagram-profil.
I podcasten, som udkommer hver torsdag på Podimo, dykker Mette Sommer sammen med en række gæster ned i ugens afsnit.
I det første afsnit, som du kan lytte til her, har Mette Sommer besøg af sin tidligere ”Bachelorette”-kollega Julie Kriegler samt Sofie Martinusen og Lissa Paustian.