7. maj. 2024
Af Christinna Braun

Ikke tilfældigt, at Victoria valgte ham: Han stod bag stor fødselsdagsoverraskelse til kronprinsessen

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel.
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel.
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Victoria havde til gallamiddagen valgt en kjole af en designer, som har en helt særlig betydning for hende.

Den svenske kongepar var mandag aften værter ved en flot gallamiddag på kongeslottet i Stockholm i anledning af kong Frederik og dronning Marys statsbesøg.

Med til gallamiddagen var også kronprinsesse Victoria og prins Daniel – sidstnævnte var blevet ”pyntet” lidt ekstra i aftenens anledning. Tidligere på dagen blev prins Daniel udnævnt til Ridder af Elefantordenen, og han bar derfor den fornemme lyseblå orden sammen med hustruen Victoria.

Kronprinsesse Victoria var iført en funklende glimmerkjole i isblå, kreeret af en designer, der har en særlig betydning for hende.

Manden bag kjolen, der er overøset med glimtende pailletter og kappeeffekt ved den ene skulder, er nemlig den svenske designer Christer Lindarw.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-07/20240506_HJP4417.jpg
Foto: Hanne Juul

Ud over virket som designer er Christer Lindarw drag-entertainer, og til kronprinsesse Victorias 40-års fødselsdagsfejring gav han den gas som en særlig kongelig kvinde.

Mens kronprinsesse Victoria og resten af den kongelige familie sad spændt og ventede på næste optræden til festen på Öland i 2017, trådte Christer Lindarw i forklædning som dronning Silvia pludselig ind på scenen.

Her fremførte Christer Lindarw et festligt nummer med sang og dans, som fik den kongelige familie til at grine og klappe med.

Klippet kan bl.a. ses her.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-07/20170714-095320-pf-2776x4016ma.jpg
Christer Lindarw som dronning Silvia.
Foto: Patrik C Österberg/TT/Ritzau Scanpix

Læs mere om: