Så nedringet har jeg aldrig været før eller siden: Neel Rønholt til premiere på sin første film
Neel Rønholt, der er aktuel, som Regitze i DR-serien ”Orkestret” har været i gemmerne og fundet et billede, hvor hun som bare 16-årig er til premiere på sin første spillefilm.
Her er hun til pressemøde på "Orkestret", hvor hun danner par med første klarinettisten Simon - spillet af Caspar Phillipson.
Hun havde rollen som Tanja i filmen ”Kærlighed ved første hik 2”, hvor Robert Hansen spillede Viktor og Sofie Lassen-Kahlke spillede Anja.
”Jeg må nok indrømme, at jeg aldrig før eller siden har haft så nedringet en kjole på. Men flot var den.”
Sådan skriver Neel Rønholt på Instagram til det fine foto fra premieren.
Her følges hun med Karl Bille og Jonas Gülstorff, der spillede Viktors to bedste venner, Thorkild og Nikolaj.
Privat er Neel Rønholt gift med skuespiller Jens Sætter-Lassen, som hun har døtrene Ellen og Franka sammen med.
Her er familien sammen på rød løber i 2021.
Du kan se det fine Instagram-opslag her.