10. maj. 2024
Af Louise Rømer

Kongeparrets besøg i Norge: Nu er alle detaljer afsløret

Kong Frederik og dronning Mary. Indsat foto af kong Harald og dronning Sonja.
Kong Frederik og dronning Mary. Indsat foto af kong Harald og dronning Sonja.
Foto: Jesper Sunesen
Tirsdag og onsdag aflægger kong Frederik og dronning Mary statsbesøg til Norge. Og nu er hele programmet blevet offentliggjort.

Godt én uge efter turen gik til Sverige, er det Norges tur til at få besøg af kong Frederik og dronning Mary. Tirsdag og onsdag aflægger de nemlig statsbesøg til Danmarks naboer mod nord.

Tidligere er lidt af sløret blevet løftet for programmet, men nu har det danske kongehus offentliggjort alle detaljer for kongeparrets besøg.

"Når D.M. Kongen og Dronningen den 14.–15. maj 2024 rejser med Kongeskibet Dannebrog på statsbesøg til Norge, bliver det Kongeparrets andet statsbesøg.

Statsbesøget til Norge skal markere de historiske bånd, det nære naboforhold mellem Danmark og Norge og den særlige relation mellem de to kongehuse," lyder det fra kongehuset.

Kong Frederik og dronning Mary kan blandt andet glæde sig til frokost på Kongsgården, der siden 1905 har været sommerresidens for den siddende monark.

Hele programmet kan ses her.


Læs mere om: