Det norske kongehus deler søde billeder og sender hilsen til kong Frederik og dronning Mary før statsbesøg
I sidste uge var det danske kongepar på statsbesøg i Sverige, og nu gælder det så Norge. Kong Frederik og dronning Mary påbegynder statsbesøget tirsdag formiddag, og det norske kongepar glæder sig til at tage imod deres gæster.
Det fremgår af et opslag, som det norske kongehus har delt på Instagram.
”I morgen, tirsdag, glæder vi os til at tage imod det danske kongepar på statsbesøg i Norge”, står der i opslaget.
Den danske og norske kongefamilie har i flere generationer haft et meget nært forhold, og sådan forholder det sig fortsat. Det fremgår også tydeligt på en række billeder, som det norske kongehus har delt.
Ifølge SE og HØR er flere af billederne aldrig set før. Det drejer sig om de to fotos fra prinsesse Ingrid Alexandras konfirmation.
Kong Haralds far, Olav 5., var søn af Haakon 7., der var bror til danske kong Christian 10.
Kong Haralds farfar og dronning Margrethes farfar var således brødre.