Bar den sidst for 9 år siden: Dronning Mary i lavendelblå drøm af en gallakjole med nye glamourøse detaljer
Dronning Mary tiltrak sig alles blikke på vej til den store gallamiddag på kongeslottet i Oslo tirsdag aften under statsbesøget i Norge.
Således ser Danmarks nye dronning eventyrlig smuk ud i en festkjole syet af Birgit Hallstein, der mestrer den krævende haute couture teknik.
Endelig ser vi den igen
Den lavendelblå robe i duchesse bar dronningen første og eneste gang ved prins Carl Philips og prinsesse Sofias bryllup i Stockholm den 13. juni 2015.
Der er foretaget markante ændringer, så kjolen har fået lavet ny overdel med korset og en dyb rygudskæring, tilføjet en organza drapering over skuldrene.
Desuden er det smalle indsyede bælte blevet udskiftet med et bredt silkebælte.
Skørtet, der tidligere var lagt i store læg, der væltede ud fra taljen bagpå, er blevet mindre og kortere fortil, så man nu kan se dronningens flotte sko - i ægte Dior-stil fra 1950'erne.